_MG_2558 kopi

På Sdr. Bork Efterskole er dansk, engelsk og matematikundervisningen niveauopdelt, på den måde kan eleven få dækket evt. faglige huller på sit eget niveau. I klasserne er selve undervisningen differentieret så den er tilpasset den enkelte, hvilket kan hjælpe eleven til at blive fagligt styrket. Vores tilsigtede mål er, at skabe et trygt læringsmiljø for de unge, så de bedst muligt kan udvikle sig.

I vores klasselokaler har vi interaktive tavler og gode faciliteter, samt fantastiske luftklimaanlæg. Vores holdstørrelser er små og derved sikrer vi os at hver enkelt ses, høres og bliver mødt i timerne.

På Sdr. Bork Efterskole har vi en anerkendende og dialogisk pædagogisk tilgang til eleverne. Vi tror på det bedste i hver enkelt pige og dreng og ønsker at se hvorledes den enkelte lykkes og udvikles såvel personligt, som socialt og fagligt. Derfor er vores daglige mål at skabe et anerkendende, varmt og hyggeligt miljø på skolen, så eleven kan opleve ro og trygge rammer. Skolens motto er: “Skolen for hele mennesket”.