Valgfaget havetraktortræk.
Vi har gennem årene bygget mange havetraktortrækkere, som er til rådighed for dem der har faget, men du må også gerne have din egen havetraktor med.
Link til vores Facebook gruppe Havetraktortræk for efterskoler
Du vil blive undervist i.
- Havetraktorkørsel m/u slæde
- Sikkerhed og regler
- Bygge en havetraktor om til en havetraktortrækker
- Vægtfordeling
- Planlægge 1-2 stævner for andre efterskoler på vores skole
Du får hjælp og vejledning
En hel del af jer som vælger havetraktortræk, har det til fælles, at det er første gang I at kører eller arbejder på en havetraktor. Vi hjælper hinanden. 😊
Særdeles gode faciliteter
Værkstedet er indrettet med smedeafdeling og mekanikerafdeling med lift og port.
Sikkerheds kursus
Vi starter undervisningen med et paragraf 17 AMU-kursus i “Arbejdsmiljø-og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring”. Det tager en dag og foregår på skolen, og der vil vi grundigt oplære jer i, hvordan man bruger værkstedets egne maskiner og sikkerhedsudstyr.
Mål
At eleverne lærer:
- at udvikle og bygge videre på egne praktiske færdigheder og interesser
- forskellige personlige færdigheder såsom kundebetjening og god opførsel
- at bruge forskelligt værktøj
- at arbejde og køre sikkerhedsmæssigt forsvarligt
- at prøve kræfter med olieskift, smøring, strøm og at skære, bore og svejse
I undervisningen er det desuden vigtigt for os at arbejde med følgende:
- at udvikle elevernes evner til at samarbejde
- at udvikle glæden ved at være fysisk aktiv sammen med andre
- at undervisningen foregår i et trygt læringsmiljø, hvor der er plads til at prøve nyt, lave fejl, grine af sig selv og være sammen med andre